HammerichEtLevnetsløb

314 Enten har jeg ret, eller også er hele m it liv en stor usandhed. Hvad fik jeg så til svar? „Det, du laster os for, tø r vi ikke i m indste måde ændre, fordi vi har Åndens vidnesbyrd med os. Men du levede i døden, og nu, du ser livet, skræmmer det dig, og alligevel står jo din længsel efter det.“ Scheuermann havde ingen menneske­ kundskab og var fuldt og helt følelsesmenneske, vilde man grundigt gennemgå en sag, kom man aldrig nogen vej med ham. Jeg blev derfor snart træ t og ked deraf, snarere end han. Og Julie, ja hun gav om trent sin broder medhold, hun elskede ham af hele sit hjærte, var vakt af ham, lyttede helst til hans ord og følte dybt tomheden i et verdensliv. Det rokkede dog in te t i min overbevisning. Endnu én ting kom til; enhver lejlighed greb han, i tide som utide, til a t komme i sam tale om kristendom . Det var vist nok nidkærhed, som drev ham, men der fulgte også noget med af det naturlige menneske; i alt fald kom lysten og ævnen til at falde med døren ind i huset både ham og andre opvakte godt til hjælp. Min n a tu r dannede nu en fuldstændig modsætning h ertil; min fejl var ikke åndelig blufærdighed, den er en dyd, men en alt for vidt dreven blufærdighed, så jeg ikke uden stor overvindelse kunde lægge det, der dybest fyldte mig, fræm for alle og enhver. Jeg h a r m åttet kæmpe derimod hele m it liv og tit sukket derover. Det kaldtes nu menneskefrygt, lu tter menneskefrygt. Ja, der var noget af den deri, det nægtes ikke, men der var også noget dybt og ædelt, som man var blind for fra den anden side. Den, som følger en vis retning til det yderste, er på en måde heldigere stillet end den, som vil holde igen. Hans tankegang og handlemåde, hvor springende den end er, tager sig ud som viljeskraftig og aftvinger folk agtelse, mens den andens kan forekomme dem