HammerichEtLevnetsløb

313 viste sig på kalkbrænderiet ved Lindbergs side; Grundt­ vig, mente han, havde givet alt for meget efter. Stærkt misbilligede han dennes ord: „det er ingenlunde altid de bædste Kristne, som har mod på at træde ud, og ved et brud uden yderste nød kan man derfor let gøre Kristi navn skam .“ Harmsen vilde just forberede en sådan udtrædelse, „går ud,“ sagde han, „fra de ugude­ lige! Herren elsker de ren el“ Han holdt til den ende forsamlinger, hvori lægfolk talede; her tog Scheuermann jævnligt ordet og priste i stærke udtryk det liv, som rørte sig hos disse fraskilte, blev også mere kold for sin kunst. I m it liv havde jeg set nok af pietisme, atter stod jeg nu lige for den, og den rørte tilmed ved mine ømmeste forhold; jeg måtte da tale imod den og gjorde det efter ævne. Jeg kaldte det et salto mortale, således a t overse hele kirkens historie og bilde sig ind, man med ét spring fra det nittende hundredår kunde sætte sig tilbage i den første kirke i Jerusalem. Jeg talte om det åndelige hovmod, der let kunde finde en lun rede i forsamlingerne og takke Gud for, man da ikke var som tolderen. K ristus stod for mig — man véd det af mine op­ tegnelser — som kilden til al åndsløftelse, som den, der saliggørende vil gennemtrænge hele mennesket; ikke den ene p a rt af mennesket og „overlade den anden til djævelen“, nej hele mennesket: dets tro, dets liv, dets tænkning, dets videnskab, dets kunst. „Uden vi blive som bø rn ,“ sagde jeg, komme vi ikke i himlen. Nu er det dog langt fra det ægte barnesind at misagte enhver uskyldig glæde. Nej, vi skal se frejdigt ud i verden: Den er en afglans af Guds herlighed, som regnbuen en afglans af lyset. Selv for de salige taber ikke det skabte sig i skaberen, de se vist nok ham i alt, men også alt i ham .“ Dette syn på kristendommen var mig en livssag, jeg følte det bædst nu, da jeg stod overfor det modsatte.