HammerichEtLevnetsløb

3 1 2 et familjetræk. Naturligvis gjorde det ikke min stilling lysteligere. På den anden side var der det i hendes nærmere omgangskreds, som skaffede mig ængstelser; efterhånden tråd te det mere og mere fræm, da både hun og hendes broder med vinteren kom hjem til København. Han, der fik så stor indflydelse på hende, havde ført hende ind i en gammel student P e t e r s e n s h u s, det var Plougs morbroder. Her fandt hun en kristelig familje, kristelige venner, opbyggelsestimer, det trængte hun til, og hun gengældte det. Fam iljen var fattig, manden levede af informationer; hun havde nu en lille årlig sum til sin påklædning, og af den gav hun dem rigeligt, tit over ævne. Petersen var en alvorlig og ærlig mand og en ivrig tilhænger af Grundtvig, stillede sig altid forrest i hans kirke, bøjede det skaldede hoved, korsede sig, knælede halft, bad højt fadervor med, og havde i det hele et på­ faldende væsen. Og P ietist var og blev han, trods sin kærlighed til Grundtvig. Søndagen skulde strengt holdes hellig efter det tredje bud; en Kristen skulde ikke „drage i åg med verdens bø rn“, altså ikke vise sig i deres selskaber, ikke sm itte sig ved deres glæder og også i det udvortes vidne om sin tro ved den yderste tarvelighed. Disse grundsæ tninger ivrede han for tidligt og sildigt, og Julie, der ellers havde øje for hans sæ r­ heder, fandt, han her gjorde ret. Hun stod, som sagt, i den første brændende kærlighed og så det hule i det verdensliv, hun var opdraget til. At Grundtvig, hvem hun satte så højt, havde et helt andet syn på sagen, vilde hun ikke tro. Hun kunde ikke forestille sig det anderledes, end a t alle sande Kristne m åtte tænke som hun. Hendes broder havde ligeledes trå d t i forbindelse med en anden kreds af de åndelig vakte i København, student H a rm s e n s , hvor han tog hende med hen. Harmsen stod endnu på samme standpunkt, som da han