HammerichEtLevnetsløb

3 0 8 Med min b r o d e r havde jeg ofte sam taler om hvad der lå mig på hjæ rte, om digtningen, det folkelige, for­ holdet mellem liv og videnskab og kristendom og viden­ skab. Det blev meget alvorlige sam taler i al kærlighed, da vi i flere henseender hver gik til sin side. Han havde im idlertid om sommeren 1833 tag et t e o l o g i s k e k s a m e n med laud, men var ikke helt til freds med det udfald; derpå vendte han sig fra teologien til Sanskritliteraturen, som længe havde tilta lt ham. Han sluttede sig til nye venner, Monrad, Hall og lægerne Emil Fenger, Em il Hornemann og Kayser, og blev dem sn art meget kær. E t helt, langt liv ha r han levet med dem. Jeg derimod sluttede mig næ rmere til dr. K ierkegaard og den „ebræiske Müller“. Den ældste Bornemann og Martensen fandt vi begge efter den ud­ vikling, vi nu stod i, noget for ensidigt teoretiske og mødtes derfor sjældnere med. Det var livet, vi, trods al indbyrdes forskel, higede efter. Omgangen med K i e r k e g a a r d tråd te mig da for en del i steden for den med Martensen, skønt det varede noget, inden jeg kom ham så nær, fordi han var ældre og følgeligt mere moden. Men efter a t jeg havde flyttet over til Jylland, stod jeg i stadig brevveksling med ham mere end med nogen anden af mine venner. Også han forenede dybsind med en skarpsindighed, der fuldt kunde måle sig med Bornemanns. Hans dialektiske indbildnings­ kraft, om jeg tø r bruge det udtryk, var lige fræm glim­ rende, og han sårede aldrig, tråd te derimod hø jst be­ skedent op, tit med en kændelig selvironi. I egenlig forstand var han en ordets mand, der ta lte allerbædst på stedet og uden forberedelse. Hans følelse kom let og stæ rk t i bevægelse, synet for syndigheden var præget af dyb, ja tungsindig alvor, og Hegels „regning med algeb ra“ kunde han slet ikke indlade sig på. Broderen, S ø r e n Kierkegaard, var endnu for ung til a t omgås med os. Ellers g jald t han for et meget