HammerichEtLevnetsløb

309 lovende, kun noget ustadigt menneske, hvem man havde ondt med at holde til sin eksamenslæsning, fordi hans ånd havde ærinder på mange steder. Den „ebræiske Müller“, der læste med ham, udbrød tit halft i skæmt: „men hvad i al verden skal vi dog gøre med den Søren?“ Al den åndelige styrke, jeg kunde sanke sammen, gjordes h ård t behov, da jeg fra studerestuen var kastet ind i livet og dets k am p e . Der skulde handles, handles med kraft, og det faldt mig gærne svært. Hist havde jeg mest i stilhed arbejdet på at komme til klarhed om mine åndsævner, men k a r a k t e r e n kan først udpræges m idt i det bevægede liv, så viljen afløser stemningerne. Og ind i det blev jeg nu ledet af den guddommelige førelse; jeg var mig det bevidst. I min dagbog skrev jeg. „Jeg h a r læst meget, dog kun indlevet mig i lidet og oplevet endnu mindre. Den opdragelse, jeg har fået, gør en desværre i ringe grad i stand til at løse de op­ gaver, livet stiller; man er derfor nødt til at gå i skole som voksen og lære at stave forfra ligesom Karl den sto re.“ I denne livets skole skulde hvad synden havde vanskabt til hovmod, optugtes til sand kristelig selv­ stændighed. Dér var nu først J u l i e s s t i l l i n g i faders hus. Ånden i hendes og vor familje var så højst forskellig. Hun stod endnu i sin vækkelsestid, med mærker fra kampen hjemme og uklar i flere henseender, stillede strenge krav til sig selv, havde også fået en mængde indtryk fra pietistisk side, som jeg ikke syntes om, mindst når andre mærkede dem. Hun talede med den første kærligheds varme og var ikke bange for en kamp om Grundtvig, selv når det var Martensen eller Monrad, min broders nye ven, der skulde kæmpes med. Faders jævne fromhed fandt hun alt for svag, for hern hutisk og fuld af menneskefrygt; og han til gengæld fandt, hun hørte noget til „ultraerne“. Der herskede en ædel simpelhed i den måde, hun klædte sig