HammerichEtLevnetsløb

307 lå og grode i mig, og en kraft gik ud fra dem, det mærkede jeg. Ovre hos en jysk præst, min gamle lærer Saxtorf, kom vi i sam tale om de s i d s t e tin g . „Ja“, sagde han, „menneskeslægten skrider ikke, som man drømmer, fræmad i oplysning, det bliver tvært imod værre og værre mod enden.“ Jeg vidste det jo længe, og alligevel greb den forestilling mig med al nyhedens magt: så havde alt vore hedenske fædre drømt i Y ø lv e s p å om Fimbul­ vinter, Ragnarøk, Gimle. Hvilken gådefuld sammenhæng fandt ikke sted mellem Nordens og Herrens ånd! Også „solsangen“ i den ældre Edda rand t mig i tanke; den vil ligeledes indpode kristendom på mytens drømme og derved gøre den levende for folket. At det ikke blot var de nordiske, men alle gotiske stammers ånd, der stilede herhen, vidste jeg ikke. Det vidste kun få den gang, lige så lidt som de eller jeg vidste, a t Herrens nedfart, dommedag, de sidste ting, æmner, der greb mig, alt var yndlingsæmner hos de ældste gotisk kristelige skjalde. Men det gik op for mig, at et historisk s to r s y n på livet kun findes i b i b e l e n og den n o r d is k e mytO’ logi, der begge begynde med en Genesis og ende med en Apokalypse. Her var svar på et spørgsmål, jeg ofte syslede med: hvad er menneskeslægtens opgave? Og Vølvespås og bibelens syner smeltede for mig da sammen i et digt om dens livsgang: „den kristne Vølvespå“. Jeg skrev det i oldnordisk stil, det er senere trykt i „Toner og Billeder fra Kristi K irke“. For mig h a r det en særegen betydning; her er næmlig det verdenshistoriske syn på tilværelsen slået fast, som bæ rer alle mine skildringer af kirkens skæbner. Der er sandelig, trods vore synder, enhed og sammen­ hæng i et menneskeliv, det spirer og det modnes, både mens vi våge og sove: den erfaring har jeg, Gud ske l o v >