HammerichEtLevnetsløb

3 0 6 Jeg sad med det apokryfiske Nikodemusevangelium og så deri Herrens nedfart skildret som morgenrødens, der rinder op over skyggedalene; da åbnede han paradiset i de dødes rige. Jeg tænkte mig ind i de saliges liv, hvor de er „hjemme hos H erren“ i det stille hjem, leve og røres i ham og vokse en guddommelig vækst; og jeg tænkte mig deres tilstand, som er i pinen, selv for dem lader apostelen Peder ham jo prædike. Men jeg kunde heller ikke lukke øjet for alle de masser, der i levende live ikke endnu kom til nogen endelig afgjørelse enten for eller imod Kristus. Det vi leve, det er vi, og med deres livsindhold uden sand t mål og méd må de følge­ ligt tænkes gående over i den anden verden. Det var længe inden Heiberg digtede „En Sjæl efter Døden“, på egen hånd dannede jeg mig da en forestilling om et sådan t verdensmenneskes tilstan d i dødsriget, voldgiven sine egne, åndsdræbende tanker og dem alene. Vore drømme kan være pjankede nok, som hele vort liv des væ rre; måske dog netop det pjankede giver et billed af denne tilstand. Det har vist gået andre som mig, at man i drømme kan føle sig i den aller- ynkværdigste forlegenhed, der næsten komisk grænser til fortvivlelse. Jeg har således truffet mig i bare skjorte m idt i det fineste selskab og ikke vidst, hvor jeg skulde skjule min skam ; jeg kuode ikke en gang bilde mig ind som kejseren i Andersens æventyr, a t folk trode, jeg havde de nye klæder på. Andre drømme kan gå dybere ind på sagen. En drømmer, han er sa t i cellefængsel, ene, fuldkomment ene, og dér skal han overveje det spørgsmål: „hvortil har du dog b rug t —“ hvad det er, han har brugt, og svaret på spørgsmålet skal han selv udfinde. Ideligt og ideligt kommer det halvbårne spørgsmål igen og jag er alle andre tanker b o rt: det er hans lidelse. Og hvad vil man nu sige om hedenskabets mørke anelser, Danaidernes kar, T antalus’ kvaler, Sisyfus-stenen? Alle disse tanker