HammerichEtLevnetsløb

303 i træk, nu vidste hun, hvad det var at stride og over­ vinde. Hun kunde trænge til den trøst, ti kampen hjemme blev hård. Hun læste i bibelen og gik i kirke, flittigt, men aldrig hos Rationalisten Johansen, moderens præst. Moderen havde længe holdt mest af hende, fordi hun spillede kønnest, var den mest indtagende og gjorde stor lykke i verden; og en sådan datter skulde nu blive „hellig“ og til spot for folk. Strenghed lå i fru Scheuer- manns natur, og hun tog det med lidenskabelig streng­ hed, især når hendes søn var borte. Hun forbød Julie at gå i kirke hos Grundtvig og låsede døren til; Julie sneg sig da hemmeligt ud ad en smutvej, efter først at have rådført sig med pastor Simonsen. Også læsning i bibelen forbød hun, men Julie gæmte den under hovedgærdet og læste i smug, om morgenen i sengen; det opdagede hun, rev bibelen fra hende og vilde kaste den på ilden, Julie faldt i afmagt. Da ilede Karl til og forestillede moderen, hvor uret hun handlede, Julie kom til sig selv, fru Scheuermann græd: „å, det bringer mig i graven!“ Julie gik hen, kyssede hende og bad om forladelse, men hun stødte hende fra sig. Først den gang Julie over alt det blev alvorligt syg, angrede hun, hvad der var sket, og kastede sig over hende med kæ rtegn: „hun dør, hun dør, jeg har myrdet hende!“ Så såre Julie imidlertid blev bædre, begyndte den gamle historie forfra. Jeg kændte Herrens ord: „jeg er ikke kommen for at bringe fred, men. sværd, for at gøre et menneske tvistig mod sin fader og datteren mod sin moder.“ Så­ ledes havde jeg dog aldrig før mødt det i livet, og tros­ kampens dybe alvor greb mig, måtte gribe mig. Jo mere jeg holdt af Julie, des mere måtte det virke, hun havde oplevet og vidnede om. Den d r a g e l s e til Guds rige, som alt forud på ny var begyndt i min sjæl, blev nu stærkere, jeg sa den