HammerichEtLevnetsløb

304 synd, der bode i min sjæl, men også ham, der frelser fra synd. Derfor kunde jeg finde min barndoms Gud igen, og han stødte mig ikke bort. Jeg følte en usigelig glæde og oplevede timer og dage af dem, der stå skrevne i livsens bog. Jeg greb efter Tomas af Kempis, efter bibelen og gennemlæste den første gang fra begyndelse til ende. Før havde jeg klaget over min svage vilje, nu blev den sty rket og lu tre t i troen : „giv du mig frimodighed, Herre,“ bad jeg, „du alene kan de t!“ Jeg lærte, hvad det vil sige: „da jeg var svag, var jeg stæ rk ,“ og at al vor styrke ene ligger i hengivelsen. Øjet så nu ikke længer som gennem et dugget giar, det så k la rt og skarp t på det re tte livsmål og den sande livskamp, og jeg skrev i dagbogen: „Det er blevet mig tydeligt, at ethvert menneske skal uddanne sig som m enneske; før h a r jeg i grunden kun stræbt at uddanne mig som digter og læ rd .“ „Hvad det gælder om,“ sagde jeg til mig selv, „er a t bære en udødelig sjæl over verdens vilde hav. Ikke drømme, men leve, handle! Arbejde med frygt og bæven og dog lade Gud gøre a lt: det er k risten ­ dommens hemmelighed.“ Med sådanne tanker i hjæ rtet gik jeg til altars 'med Julie hos pastor Simonsen og følte velsignelsen. Hvor underligt blev min kærlighed til hende ikke slynget sammen med kærligheden til det himmelske og indviet og helliget derved! Endnu noget andet kom til. Ferdinand F e n g e r blev præsteviet i F rue-kirke og holdt prædikenen ved den lejlighed. Han talede om engelen, der med en glød fra a ltre t rørte E saias’ læber og rensede d em ; „men vi har urene læber og komme til et folk med urene læber, Herre gør os rene!“ Der var en folkelig fylde, en inder­ lighed i den prædiken, som tog mig h é lt; tanken om at b liv e p r æ s t , Julies yndlingstanke, havde jeg fjærnet