HammerichEtLevnetsløb

297 og de fleste af børnene frygtede hende mere end de elskede hende. Men der var dog atter tider, da hun viste sig så øm og kærlig. I selskabslivet følte hun sig hjemme, og så var huset behageligt. Af børn havde hun to stifbørn, de var nu begge døde, den ene, Karl Bernhards ven, som student, den anden som godsejer i Jylland og forst- og jagtjunker. Hendes egne børn var maleren K a r l Scheuermann, E m ilie , forlovet med den senere amtsforvalter von Gåhier, A g n e s , forlovet med komponisten E. Horneman, og den mellemste, min kæreste, der allerede fra barns hen knyttede sig til sin broder hjærteligere og inderligere, end nogen af de andre søskende gjorde. F ru Scheuermanns broder, a g e n t Z inn , i hvis gård hun bode, var en før, svær mand, i høj grad musikalsk og fuld af sprudlende lune; hans mandfolkeselskaber havde et vist ry i København, dér kom fine folk, men der blev drukket tæt. Jævnlige gæster var Kuhlau og Weyse, og man fortalte meget om den sidstes særheder og morsomme indfald. En dag havde han ikke fået kaffe efter bordet, han stod da med ryggen mod pianoet og slog i den stilling ideligt på tangenterne C. A. F. F. E. til man forstod det. Også H. C. Andersen kom dag­ ligt i huset og forelæste dér sine digte og æventyr. En gang bad Zinn ham give en forestilling af det be- kændte optrin, da han som dreng dansede for madam Schall. Og han lod sig ikke bede forgæves, trak støv­ lerne af, tog hatten i hånden som tamburin, dansede skævbenet på sine hosesokker og sang dertil. Mod mig viste Zinn sig altid yderst kærlig, jeg blev formeligt hans yndling; og jeg for min del hørte gærne på hans saftfulde vittigheder og endnu heller på kvartet­ sangerne i marmorsalen i det rige hus. Hans søn var den nu afdøde grosserer Zinn, hans datter Em m a H a r tm a n n .