HammerichEtLevnetsløb

295 havde fået. „Men hvor skal mama hen i den stad s?“ sagde fru Scheuermann. „Jeg vil op til Grete, min pige!“ „Er det da muligt, at mama sådan vil kaste sig hen for en som Grete, der er så fuld af urimelige fordringer? Det havde jeg ikke troet! Nej. man skal sandelig holde lidt på sin honneur.“ „Liebet die, die euch hassen, segnet die, die euch flueben,“ svarede grandmama, „det har jeg læst så tit og lært udenad. Så må man vel også se at handle derefter.“ „Du kan jo gøre som du synes, kære mama, men jeg vil bare sige, at efter mamas prinsiper står man sig jo allerbædst ved a t være rigtig ond, for så får man velsignelsen.“ I enhver henseende havde gamle Preislers fromhed gået i arv til hans datter, og Julie har tit omtalt, hvilket indtryk den gjorde på hende alt som barn; „hvem der dog kunde være så god som hun,“ den tanke rørte sig i hendes sjæl. Grandmama læste stadigt i gudelige bøger og sin tyske bibel, derfor fræmsagde hun også bibelsprogene på tysk, skønt hun altid ellers talte dansk. Hun havde den dybeste ærbødighed for præsterne, og i hendes øjne var enhver „en Guds mand, en Herrens tjæner“. At der var forskel mellem Rationalister og Ortodokse, var slet ikke gået op for hendes umiddelbare natur, hun kunde høre på en vantro prædiken og dog føle sig opbygget; trådte en præst ind i stuen, rejste hun sig straks fra sofaen og bød ham hæderspladsen, selv om han kunde været hendes barnebarn. Jeg lærte hende at kænde i hendes høje alderdom i fru Scheuermanns hus, hvor hun opholdt s ig ; den for­ dum så ranke, skønne kvinde med en fint kroget næse sad nu i lænestolen som en sammenkrumpen skikkelse, og kun de milde øjne var de gamle. Da Julie og jeg blev forlovede, var hun meget glad og gav os sin vel­ signelse, „men husk bare på, mit barn,“ sagde hun, „hvad der står skrevet: und er soli dein Herr sein. Hun sov dårligt om natten, hendes trøst var da en