HammerichEtLevnetsløb

294 Kloppstock, „lad dem dog løbe med, dér ha r De mit ur i pan t for drengene!“ Gramle Preisler var i hele sin færd den fromme, gudhengivne mand; han efterlod sine børn ingen formue, men et testamente, hvori han først og sidst lagde dem på hjærte, a t holde fast ved sin Gud og frelser: „det er min faderlige vilje og min eneste rigdom .“ Hans hu stru var også af fremmed, måske fransk blod; det hed sig, at Holberg i sin tid havde friet til hende. En af børnene skulde gå den diplomatiske vej, da forelskede han sig i en skuespillerinde og blev selv skuespiller til stor sorg for familjen. En anden søn blev kobberstikker og ud­ mærket i sit fag. G r a n d m a m a blev 16 år gammel gift med gros­ serer Z in n . Hun elskede en anden, den præst, der havde konfirmeret hende, men bøjede sig for forældrenes ønske. „Og jeg ha r aldrig ang ret det,“ sagde hun, „er det ikke sandt, hvad der stå r skrevet: der E ltern Segen bauet den Kindern H iitten?“ Hun forestod det store hus, viste sig i gammel stil jævnligt i køkkenet i sin silkekjole, med hvidt overtræk over, og var med, når maden skulde laves; „det skyldte hun,“ sagde hun, „sin mand og sin h e rre .“ Men klæde sig selv på, kunde hun ikke, hun holdt kammerjomfru og frisør. Hvor god og from en sjæl var hun ikke! En dag havde pigen sparket til hendes lille yndling, skødehunden, så hun, der den gang var gammel, blev vred og skændte. Straks var det ovre, hun kaldte pigen ind og bad hende om forladelse, „og dér har hun disse fem rigsdaler at købe sig en ny kjole for!“ En slægtning, af gammel adelig slægt, var herskesyg og fuld af luner; en gang havde denne i flere dage med flid ikke sat sin fod nede hos hende, hvem dog ellers alle familjens medlemmer viste den største kærlighed og dagligt så ind til. Da kaldte den gamle på sin kammerjomfru og for­ langte sin silkekjole og det kønne hovedtøj, hun nylig