HammerichEtLevnetsløb

293 de var oppe a t skændes; mig var det nu slet ikke med, jeg m åtte tit tysse på Julie, når vi spaserede sammen, og hun var dog langt fra ikke den mest højrøstede. Hastværk altid i familjen, og lidt stundesløshed løb med. Livligheden kan let springe over i det overspændte, når indbildningskraften og de stærke følelser få for meget råderum. Man opfatter ikke sagen, som den i virkeligheden er, der kommer noget farvet, spiller noget kun halvsandt, usandt ind med, overdrivelser, over­ stadigheder. Til den art livlighed kændte jeg hidtil lidet, og den slog mig, dels tiltrak den, og deis frastødte den. F ru S c h e u e rm a n n var ualmindeligt rig på danske barneviser, dem havde hun fra „strikkekonen“ , som lærte dem a t strikke; ellers havde hendes opdragelse snarere været evropæisk end dansk. Hendes fader, agent Z in n , var kommen til Køben­ havn fra Tyskland med 5 Rdlr. i lommen og havde ved handelsdygtighed snart svunget sig op; hans hus blev et af børsens store huse, og livet hjemme derefter. Hendes moder, grandmama som hun kaldtes, var atter af tysk blod, en født P re isle r; man véd, der har været adskillige kunstnere af det navn. Den gamle P r e i s l e r var direktør for kunstakadem iet og bode på Charlotteborg, i en yndig bolig ud til botanisk have, hvorfra et mandeltræ hængte sine blomster ind i stuen. Her kom minister Bernstorf af og til, og professor Cramer, teologen, og Kloppstock var blandt de daglige gæster. Grandmama fortalte meget om Kloppstock, der med årspenge fra den danske regering i lang tid opholdt sig hos sin broder i Lyngby, om hvor lidenskabelig skøjte­ løber han var; man huske på hans ode: W ie erhellt des W inters werdender Tag sanft den See! Glånzenden Reif, Sternen gleich, streute die Nacht iiber ihn aus. En dag vilde han have hendes små brødre med ud på isen, men forældrene var ængstelige. „Å hvad,“ sagde