HammerichEtLevnetsløb

292 blussende rød blev hun stående uden for og måtte med magt tage sig sammen, inden hun havde mod til at ringe på. Hen på efterm iddagen kom jeg igen, fik fruen i tale under fire øjne og meddelte hende da mit ærende. Over­ rask e t faldt hun mig om h a ls e n : „det var hende ret inderligt kært, især fordi jeg vel bædst kunde helbrede Julie for den religjøse melankoli, hun var tilbøjelig til.“ Næste dag var vi hos fader. Julies væsen tilta lte ham, og han fandt, hun havde nogen lighed med min afdøde moder, min broder var glad; jom fru P rehn iagttog hende skarpt fra siden af, som hendes vane var. Den nye f o r l o v e l s e gjorde lykke i den scheuer- mannske familje, men den kom så uvæntet. Julies fætter, Thalbitzer på Katrinebjærg, udbrød ved efterretningen om den: „å snak, det er ikke m uligt!“ „Men det er alligevel sandt, du kan være vis derp å!“ „Ja så må han også have spy ttet hende i øjnene! For de andre, der krøb for hende, kimsede hun ad !“ Hendes søskende­ barn, fru Emma Hartmann, råb te på sin ejendommelige, spøgefulde måde, da hun skulde gætte, hvem den lykke­ lige var: „for Gud i himlens skyld, det er dog aldrig Dodt,“ en gammel, 60 årig stamgæst i familjen. Den gang Julie forestillede mig hos Hartmanns, faldt Emma mig om halsen og kyssede mig: „se så, nu er det gjort! Han er en prægtig fyr! Værs’go Julie, dér stå r H a rt­ mann, ham må du gærne kysse igen!“ Det var en højst ejendommelig f a m i lje , den Scheuer- mann-Zinnske, som jeg nu kom ind i, eneste i sit slags og vidt forskellig fra min egen. Der var fremmed, liden­ skabeligt blod i den, mest tysk, også megen smag for det engelske væsen; fræmfor alt og hos alle familjens medlemmer en udpræget sans for musik, den gaug endnu en sjældenhed i Danmark. Hvor livlig og morsom var tonen ikke, stundom for livlig i grunden til at være ret hyggelig. Der taledes højt, så man i frastand kunde tro,