HammerichEtLevnetsløb

286 „Du skal indvie dit liv,“ sagde jeg til mig selv, „til en ator tanke: N o r d e n s f o r e n i n g i ånd og sandhéd, det mål, Nordens historie selv ha r sat sig.“ Jeg havde mærket, a t min indbildningskraft var mere genfræm- stillende end selvskabende; a t den netop derfor egnede sig for historikeren langt mere end for digteren, så jeg derimod ikke. Mit håb stod endnu til en virksomhed som d i g t e r , skønt jeg ingenlunde overskattede, hvad jeg hidtil havde fræmbragt. Dermed lod kaldet som h i s t o r i k e r , mente jeg, sig meget godt forene; var ikke Grundtvig og Geijer, to af Nordens ypperste mænd, både skjalde og sagamænd? J a historien skulde endog indtage en fræmragende plads i min virksomhed, folkelig historie, der kunde vække folket; ved skrifter og levende foredrag, hvortil jeg tiltrode mig ævner, vilde jeg i større kredse virke, måske alt på en rejse i Sverige, i alt fald ved min hjemkomst. Det var den ene grund, hvorfor min dis­ pu tats skulde indsendes til det filosofiske faku ltet, da jeg vilde have re t til forelæsninger over historien. Den anden grund var, a t jeg ikke kunde tro mig sønderligt vel set i det teologiske. For fristelserne af lærd hovmod var jeg, trods min hovmodige natur, ikke i nogen høj grad udsat. Det var mig alt for pedantisk, og følelsen af, hvor lidet vi i grunden vide, vandt desuden styrke, som mine kundskaber tog t i l ; men den holdt fristelserne forholdsvis i afstand. En a k a d e m i s k stilling, véd man, var mit lønlige ønske, skønt jeg havde gået en usædvanlig vej, på fri hånd. Den fik jeg endelig også, da tidernes strøm vendte sig, men mange år derefter og uden egen med­ virkning, helt uvæntet; jeg m åtte først bøjes og tugtes og tildannes, så var det modent. Bankdirektør Hansens og etatsråd A. Hansens fader, en ægte dannemand, sagde en gang til mig: „ja den gamle der oppe er en god portion klogere end al verdsens vise; han står dog til