HammerichEtLevnetsløb

284 „Ved kundskab om fortiden kan man til dels kaste blik ind i fræm tiden; således kan enhver på en måde forudse sin skæbne.“ „Enhver tid eller begivenhed viser sig for os fra to sider: den strenge historiske sandheds side og den indre poetiske sandheds side. Begge smelte sammen for Guds øje, ikke for menneskets. Kun i fjærne tider og egne nærme de to sider sig for os til hinanden, som de fjærneste lygter i en lang gade, og smelte sammen. I fræmstillingen af en fjærn tid kan man derfor lade den poetisk sande side — i sig selv den sandeste — være fræmherskende; ti vi stå langt nok borte til et to ta lt overblik. I vor egen tid har vi derimod ikke dette over­ blik og må derfor mest nøje os med den anden side.“ „Er en vis filosofis lyst til at tage menneskelivet, som det nu er, ab strak t og spekulere over det, ikke et ren t fejlgreb? Skal ikke både naturen og historien, der oplyser os, hvorfra mennesket er udgået, og hvorledes det har udviklet sig, tages med ind i undersøgelsen? 'Filosofiens, grundvidenskabens, højeste opgave bliver da at forklare, begribe livet i alle dets ytringer.“ „Vor højeste opgave er ej a t forklare livet, filosofere, men selv leve et forklaret, bevidst liv. Vi må være klare over os selv, dog kun for a t kunne virke med klarhed. Gøthes: liegt dir gestern klar und offen o. s. v. er et sandt og smukt ord. Men reflektionen ha r i vore dage en overvægt, som kuer viljeslivet og al åndig selvdåd.“ „Hamann siger: kun en Kristen er et levende men­ neske, ti han lever i Gud, med Gud, ja for Gud.“ ■„Hos Grækerne fræm trådte den enkelte ej som pe r­ sonligt selvstændig, han tab te sig i det almindelige, staten. Derfor kunde kristendommen ikke så fuldt gennemsyre deres liv. Ti den kræver bevidst personlig­ hed hos den enkelte, for at han kan se halvheden i denne sin tilværelse, hengive sig i troen til det hele og