HammerichEtLevnetsløb

2 8 3 fældigheden. Og hvem vil det så gå lideligst på dom­ medag?“ „I Jesus, centralmennesket, bode alt her fylden legemligt. Men vi alle, skabte i Guds billed, afspejle med vor oprindelige n atu r én side af Gud. Her nede kommer kun så meget af den, så meget af vore anlæg fræm, som frihedsudviklingen, jordlivets mål, kræver. Af denne afhænger så, om vi i tro vil hengive os til det hellige, ideale centralmenneske. Da bliver saligheden vor del, og i al evighed skal den gudskabte natur af­ spejle den side af Gud, hvortil den er skabt.“ „Troen, hvorved mennesket knyttes um iddelbart til Gud, må være sjælen i alle vore åndelige ævner; således slu tter den sig kærligt til hele livet. Kristus er ej blot forløseren for vor tro, hans virksomhed skal også gennem­ trænge kunst, filosofi, selv legemet med og rense hele menneskelivet til at blive levende ideer, sete i Gud. Dem, der kalde troen i og for sig det ene fornødne, kan vi da spørge, om ikke alt, Gud skabte, var såre godt, om der ikke ved syndefaldet dog blev én lille god spire tilbage. Mennesket skal optage Gud i hjærtet, så det bliver et billede af ham, med glæde som han over alt godt (også kunsten) og had til alt ondt, men ikke lige­ gyldigt ved noget.“ „Det gælder i enhver vor gærning at lægge sin hele sjæl i den, halvhed er forkastelig. Mit valgsprog skal være Kol. 3. 23: „alt, hvad som helst I gøre, gører det af hjærte, som for Herren og ikke for mennesker!“ „En gammel tysk præst har sagt: som en bjørn får sine unger des kærere, jo mere hun kan slikke dem, så går det os med vore skødesynder.“ „Saga har en gang været en dronning i verden, så døde hun. I slutningen af forrige århundrede gik hun igen i de store stæder som visekærling; det stred mod gode sæder, og politiet forbød det. Men hun skal a tter stå op som dronning.“