HammerichEtLevnetsløb

273 ham ; vore naturer var meget forskellige, og jeg var, som man véd, stolt nok og lioklt på mit. Har man en smule oprindelighed, er man angst for alt, der kunde ligne efterabelse. I politiken havde jeg en hélt modsat mening, der dog ikke endnu lige fræm kom til orde. Hans dom i verdenskrønikerne om andre forekom mig undertiden vel hård og afsagt uden sans for den egenlige kunsts, også tonekunstens, vigtighed for åndslivet. Hans sætnings­ bygning i prosa fandt jeg uheldig, og hans vers kunde a f og til, selv midt i det dejligste digt, støde mig ved en hårdhed, en plathed i udtrykket. I hvor højt jeg end skattede hans krønikerim, kunde jeg dog ikke kalde dem skikkede til børnelærdom. Hans tankegang faldt mig også hist og her dunkel; hvad der lå i hans syn på trosbekændelsen var endnu ikke gået fuldt op for mig, og de tit stærke udtryk om bibelen som en død bog var mig ikke kære. Den gang havde desuden Zeuthens og min broders mening om ham ingen ringe indflydelse på min. Jeg sagde ham da af og til imod, skønt med læmpe, og han kunde fare op i følelsen af overlegenhed: „G-ud bevares, hvor kan man dog tænke så bagvendt?“ Men jeg mærkede alligevel, han syntes i grunden langt bædre om den, der stod ved sin mening, end om jabrødrene. Det h ar jeg også siden mærket, da vore sammenstød blev stæ rkere; vred kunde han blive, et par gange vred for alvor, det varede im idlertid aldrig længe. Forholdet mellem os var og blev et frit forhold. Den af mine venner, hvis omgang var mig lærerigest, vedblev M a r t e n s e n at være, hvad han sagde, var aldrig indholdsløst. I det øjeblik, jeg havde fjærnet mig mest fra teologien, fik jeg ved ham anelser om en åndrig teologi, som jeg gæmte på til sin tid. Når jeg nu læser især i hans etik, må jeg vel mindes gode gamle dage; hele partier dér, som forholdet mellem kultur og kristendom, 18