HammerichEtLevnetsløb

270 professorat. Men man kunde vide det på forhånd efter tidens „stemninger og tilstan d e“. De nygræske folkeviser tilta lte mig i høj grad, og tonen hængte sig fast i mig. Hvad der ikke m indst gjorde virkning, var de tit yndefulde melodier, som han gengav os med sin prægtige stemme. Ved denne tid vovede jeg mig første gang op til G r u n d t v i g ; skulde jeg nærme mig nogen fremmed, især en mand med navn. kostede det altid overvindelse. De stærkeste kirkelige bevægelser var den gang ovre, de, der nær havde skilt Danmark ved ham. Han havde trå d t op som trosfriheds uforfærdede talsmand og så ikke dens uforenelighed med kongeloven; da prosessen med Clausen havde b rag t ham under sensur, undertrykte sensor dog det sidste stykke af hans afhandling om religionsfrihed. Den ene retssag afløste im idlertid den anden. En gang, så fortaltes der, kom Lindberg hjem med dommen, der var gået ham im o d : „dér, min dreng,“ sagde han til en af sine små, „her ha r du såmænd en højesteretsdom til a t lege m ed!“ Grundtvigs venner indgav nu andragende om stiftelsen af en f r im e n i g h e d . L indberg, der havde nedlagt adjunktæmbedet, studen t Harmsen og pasto r Simonsen ved F rederikskirken åbnede ved samme tid en gudelig forsamling på gamle kalk­ brænderi, hvor forholdene i statskirken stæ rk t blev an­ grebne og hovedstadens p ræ ste r fik læst og påskrevet. Grundtvig havde ingen del deri, han var aldrig for­ samlingsmand. Da gav regeringen afslag på andragendet. Grundtvig viste sig derefter på kalkbrænderiet og talte, og et lofts­ rum på Kristjanshavn blev lejet til disse forsamlinger. Det hele så ud, som vilde det bryde og brække, og politiet satte sig i arbejde, skønt politidirektøren, Bræ­ strup, en kristeligsindet mand, op trådte med mådehold. Kampen fulgte jeg med deltagelse, ja, da det gik yderligt,