HammerichEtLevnetsløb

269 sprudlede fræm. Det, der tog mig, var det klare syn for frihed og folkelighed, for ordets magt, for at det fræmfor a lt gælder om a t le v e et sandt menneskeligt liv, for Nordens stilling i verdenshistorien, og den ad­ skillelse, der bør gøres mellem kristelig tro og kristelig „livsanskuelse“. Også med hensyn til oldsagnene, så vel som de nordiske stammers indbyrdes forhold, gav bogen mig nok a t grunde på og hjalp mig et godt stød fræmad. Året efter kom første hæfte af Grundtvigs v e r d e n s ­ h i s t o r i e , snarere en historiens filosofi end historisk fortælling, men lige så vækkende og oplysende som mytologien. Det var hans lærde tid, og han kunde holde ved med a t læse og skrive, så længe det skulde være. Man véd, han i mange år ikke gik i seng nogen nat. I det nævnte år 1832 vendte F e r d i n a n d F e n g e r tilbage fra sin udenlandsrejse, jeg lærte da at kænde ham og hans rejsefælle, nuværende biskop K ie r k e g a a r d , begge adskillige år ældre end jeg. Fenger gik med sang og glæde sin gang gennem livet; han var en mærk­ værdigt frisk, helt umiddelbar natur, en fuldstændig modsætning til det gennemreflekterede hos Kierkegaard, hvis spillende dialektik imidlertid havde et underlag af dyb følelse. Fyldt af minder om Grækenland og Ny- grækerne, mellem hvilke han havde færdets, holdt han foredrag hjemme i sin stue over N y g ræ s k , hvori jeg og min broder, Laurent og Ley var blandt tilhørerne. Med hvilket liv skildrede han ikke sine rejseindtryk! Men jeg mærkede tillige noget egent hos ham, hvorover jeg m åtte studse. De forestillinger om det folkelige, der for længe siden var min åndelige ejendom, dæmrede først fræm for ham i Grækenland, og med al sin ånds umiddelbarhed forkyndte han dem næsten som et nyt evangelium. Trods dette, står det alligevel for mig som et misgreb, at han blev sat til side ved kappestriden om det teologiske