HammerichEtLevnetsløb

268 ved mig selv: „han er vel aldrig bange for at komme i b lad et?“ Foredraget var grundmuret, som den mands lærdom altid, og gav os i sammenhæng det, man den tid vidste; meget var det jo ikke, når man sammenligner det med overfloden i vore dage. Jeg hørte ellers også forelæsninger i en hel anden retning hos S i h b e r n og E s c h r i c h t . E schrich t læste over det menneskelige legem, et slags populær anatomi, selv et kadaver lagdes på bordet og blev anatom eret. Man kænder hans ævner til foredrag, og en talrig til­ hørerkreds fulgte det, ofte med mere end almindelig agtpågivenhed. Til dels i forening med Ley gennemgik jeg Hellig- Olafs saga, Knytlinga, Niåls saga på grundsproget; jeg levede her med de gamle og indåndede den friske fjæld- luft. Og den anden udgave af G r u n d t v i g s m y t o l o g i 1832 gjorde et sto rt indtryk, den afslutter omslaget i hele hans tankegang, til dels en frugt af hans rejser i England. Tidligere havde han vidnet som en straffende profet og påkaldt loven. Men nu har han fået syn for „de store begyndelser“, for livskilderne i Guds kirke og livskilderne i mennesket; og nu påkalder han friheden: „frihed for alt, hvad der stammer fra ån d !“ Han står dér som en synernes mand og ser ud over vidderne i historien, som Hejmdal med luren, der- har øre og øje for alt i sandhed levende, „kan høre græsset gro i enge og se om dagen og natten, fræm og tilbage i 100 miles afstand “. Og glad er han bleven ved de nye syner, som brudgommen, der h a r vundet sin b rud ; det læser man da ud af hver linje i den mærkværdige bog. Det hjalp ikke, at tidens videnskabelige talerør, månedsskrift for literatu r, vilde tie den til døde. Marten- sen, Zeuthen og Bornemann havde vist nok indvendinger i mængde mod den, min broder angreb navnligt, og ikke uden grund, dens stærke allegorier; men ingen af dem var blind for den fylde af åndrighed, der lige som