HammerichEtLevnetsløb

260 „Nu tog Hollænderen sit sigte: „men de skælver jo, h err major! Stå dog roligt bare et øjeblik, De skal vide, De er min skive!“ Den stakkels herre rystede endnu stæ rk ere: „bed nu Deres fadervor, hø jstæ rede!“ Han gjorde det, mens sekundanterne hånlo ad denne fejghed. „Å, så er De ikke en gang et skud k rud t væ rd“, sagde Hollænderen, kastede pistolen bo rt og red sin vej. Han sad siden ofte på væ rtshuset, røgte sin pibe og læste sin avis, men ingen var der, som mere forstyrrede læsningen. Ikke længe efter stiftede jeg nøjere bekændtskab med de islandske sagaer, hvor der forekommer så mange træ k af koldblodigt, stille mod; så med Jyderne. En af alle de fortællinger, man har om dem, må være til­ strækkelig. En F ranskm and af Bernadottes hæ r blev indkvar­ te re t hos smeden i Vonsild, kammeret, han fik, var ju st ikke meget godt, og under en strøm af eder og for­ bandelser sagde han til smeden, det var ikke andet værd end til stald for hans hest. „Sæt mig dyret straks der ind,“ råb te han til sidst og gik sin vej; smeden gør så, „bædre kammer,“ sagde han, „har jeg ikke.“ Om aftenen kom Franskm anden igen: „giv mig mit kammer nu, men det råde r jeg dig, et kammer, en mand som jeg kan være tjænt med!“ „Ja vel,“ sagde smeden, idet han høfligt tog sin hue af og førte F ranskm anden ind på det gamle sted til hesten. „Så det byder du mig, din ban satte kæ ltring!“ brølte denne og vilde trække blank. Smeden sæ tter med største rolighed huen på, griber sin modstander i bringen, smider ham med et vældigt tag under sig og siger b are : „ja, herr F ra n so s !“ Således blev den sag klaret. Min forestilling om m o d og manddom ændredes nu efterhånden i mange måder, men i livet havde jeg alligevel ondt nok ved a t skikke mig derefter og fik aldrig fuldt bugt med mit hastige sind. Med det samme ledtes