HammerichEtLevnetsløb

255 ord. „Det yar grov kyvsomt! De havde it så til dags vænted fremmed folk, derfor sædede det ittige.“ Eller hun fortalte om katten „det sølle skind, der havde gjort sig uren på gulvet; vi så det vel nok!“ Så snart vi var over det, kom samtalen hædre i stand. De kunde da spørge, hvor langt vi havde gået den dag, og ytre, „det m åtte vel være et trælsomt gangende.“ Vi viste dem vore regnskærme og rejsekort; dér stod byens navn at læse grangiveligt, ja vi kunde udpege dem gården, hvori vi nu sad. „Jøsses, det havde de dog aldrig tro et var muligt; men se dér er jo også Pér Hansens sted !“ Og nu blev vi i deres øjne „hele stads­ karle“. Selv et lille sagn lod sig til sidst støve op, når en tå r brændevin fik tungen løsnet; „den er it så ilde,“ kunde manden sige, „og vi har lavet den selv, har vi; men ittige mine ord igen!“ Jyden har et mundheld: „hur brændvin dov ka let en sølle minsk,“ og her gik syn for sagn. Da vi 1832 og 1833 gjorde fodrejser til Møen og Jylland, som jeg h ar skildret i „Skandinaviske Rejse­ m inder“, var vi alt mere i øvelse og udbyttet blev ikke ringe. Det var mig en indledning til den måde, hvorpå jeg siden i Sverige og Norge studerede folkelivet. Hos os begge ha r sådanne vandringer efterladt glade minder, fordi vi passede sjælden godt sammen til dem og søgte det samme. Undervejs på turen, eller når vi lå på landet, blev der t e g n e t efter naturen, og Scheuermann efterså og rettede tegningerne. Jeg gjorde nogen fræmgang, og min broder endnu mere; lidt efter lidt udvidede jeg herved mit syn for det malerske, lærte og at give de digterske billeder en fastere form. Heller ikke blev sam taler med* Konstantin Hansen uden frugt, han spiste hos os en dag om ugen. Studiet på vore billedgallerier, det nye på Kristjansborg og det moltkeske, vedblev jeg imidlertid med og mældte mig ind i kunstforeningen.