HammerichEtLevnetsløb

256 Hvert forår i denne tid led jeg et par måneder af koldfeber. Det gjorde m it l u n e f u l d e væsen endnu lune­ fuldere, og der var mere end almindelig uro inde, skønt jeg vel nogenledes kunde skjule den. Var jeg ikke i v i l d e r e d e med mig selv om livsopgaven? Lige som i april måned skiftede vind og vejr adskillige gange i døgnet. Så tyktes jeg mig fast og modig af karaktér, og så en ussel pjalt. Så fandt jeg, der bode noget op­ rindeligt i mig, og så bares det mig fore, som var jeg et snyltedyr, der levede af andre og på andre. I så­ danne øjeblikke kunde jeg føle mig tilin tetg jo rt, ja, Sibbern bavde skildret det sandt; der kom tunge dage og søvnløse næ tter, og jeg kunde blive angst for mig selv. Det endte gærne med en vis tungsindig dvale­ tilstand. Snart lukkede jeg mig inde som eneboeren med for­ agt for and re, i stille stolthed over en åndsrigdom, ingen uden jeg vidste af a t sige — „ikke synes, men være“ — . Og a tte r åbnede jeg huset og fræmlagde mine arbejder for andre, bejlede til deres yndest, skrev i dag­ bogen: „hvorfor dog denne evindelige grublen og rugen over dig selv? Mindre idealske fræmtidsdrømme, mere virkelighed, mere ædruelighed! Ud i verden, anstreng dig tappert, nyd livet, gør blæ st; skaf dig trompetere, der kan udbasune din ros og berede dig den stilling, du e ftertrag te r!“ Nogle af disse fromme foresæ tter bleve også virke­ ligt udførte, men midt under dem kunde jeg overraskes ved nyt udbrud af en fantastisk natur. Den selv­ fordobling med et tænkende og et tænkt jeg, som er nødvendig for bevidsthedslivet, slog om trent over i et slags dobbeltgængeri. Jeg kreerede mig selv til „poeta lau re a tu s“ og nød det lokkende i en sådan tilværelse. Det tænkende jeg stod over for sin genganger, det tænkte, det for øjeblikket endnu tilkommende jeg ; men min til­ kommende var alt bleven en sto rhed, man overdængede