HammerichEtLevnetsløb

254 gælder det; hele mennesket bliver instinkt. A tter en ting, det var godt a t mærke sig, på alle om råder har in stink tet sin vigtighed, og havde jeg ikke haft noget af det, havde jeg løbet endnu mere vild, end jeg gjorde. Endelig blev nu min hunger efter en bjærgegn nogenledes stillet. Vor første udvandring gik til Høganæs kulgruber og Kulien; det var bjærgliv i det små, men dog bjærgliv. Året efter var vi i Vejle-dalene med deres åer og boblende, springende bække, og på Himmel­ bjæ rget: en egn uden vej og sti, endnu i sin oprindelige vildbed, den vildhed, jeg længtes efter, og helt menneske­ tom, som en sådan skovørken kan være det. Kun af og til så vi røgen fra en kulmile og en arbejder derved, en træskomager i sin bytte a f græstørv. Og et enkelt øksebug, en drossel, der slog, lyden ffa hyrdens tude­ horn, bjældeklang fra køerne, der græssede nede i skoven, var de eneste toner, der afbrød stilheden, tit med lange mellemrum. Ikke én rejsende mødte vi, så ukændt var egnen. Det var første gang, jeg rejste for f o l k e t s skyld tillige; det jævne, djærve landsmål, det menige folk i dets daglige liv og færd, måtte jeg kænde, jeg elskede det og håbede på det. Jeg havde udkastet planen, og min broder gik gærne ind på den. Vi søgte altså med flid natteherberg hos de jydske bønder. Man tog os på grund af ranslerne af og- til for „rejsende, ittige af de hier regiion“, handelsjøder, og lid t treven t gik det da, man var angst for, „vi skulde sm itte dere senge“. „Hvor er de godt folk fræ ?“ var spørgsmålet, når vi bankede på ved aftens tide, og hundene var bragte til tavshed. Så blev der sét på os fra øverst til nederst, manden gik ind „at høre sig for hos vor m or“, langt ophold; hun kommer med hosen, hun bandbpå , og titte r gennem døren, en pige fniser. Men vi slap dog inden for. „God aften,“ sagde vi, „Guds fred og god aften,“ svarede „vor m or“, kunde vel og give sig luft i et p a r