HammerichEtLevnetsløb

251 Sakse, Snorre i forening med P. E. Müllers og Dahl­ manns kritiske arbejder, sagaerne, oldsagerne. Men lieller ikke v e r d e n s h i s t o r i e n stod i skygge, jeg læste ikke lidet og samlede æmner ind, f. eks. om korstogene. Hos Ley, i hans have ved garderkasernen, mødtes Laurent, min broder og jeg og gennemgik Johannes Müllers Welt­ geschichte, et åndrigt værk, hvis stil og indhold jeg skattede højt. Yi tog formeligt stykker for i den bog og hørte hverandre gensidigt. Det var mig til gavn og skærpede hukommelsen, der ikke hørte til mine stærke sider. En frugt af mit studium nedlagde jeg i en a f h a n d ­ li n g „om det danske folks ejendommelige væsen“. Den indleveredes til et lille videnskabeligt selskab, der kom sammen lios Zeuthen på Borchs kollegium, og hvori min broder, Martensen, Bornemann og et par andre deltog. Den var temmeligt umoden, og Bornemann, der op­ ponerede, ankede med føje på de mange tilløb, der toges, uden at jeg kom til nogen klar opfattelse af hovedsagen, det danske særpræg. I øvrigt mærker jeg i samme afhandling spirerne til den måde, hvorpå jeg senere har skildret historiske æmner: korte sætninger, det læ rte jeg af sagaen, bibelen, Tacitus, Engelskmænd, Franskmænd; og en levende, stemningsfuld opfattelse, som nogle måske vil finde alt for billedrig. Allerede den gang greb jeg, når jeg skulde skrive, efter en eller anden bog, som ikke vedkom genstanden, men kunde sætte i stemning; så gør jeg endnu. Min historiske drift bragte mig også ind på studiet af m it e g e t l e v n e t , et stød hertil gav både faders arbejde på vor familjes historie og Thieles „Thorvaldsens Værker“, hvori Thorvaldsens liv meddeles; min broder og jeg havde købt os den dyre bog i fællesskab. Jeg gennemtænkte da min barndom og ungdom og gjorde i hin tid, mens m indet endou var så frisk, optegnelser om det, jeg havde oplevet. Til Ley talte jeg derom, og han