HammerichEtLevnetsløb

2 5 2 fandt det re t g jort; „men,“ føjede han til, „det er en vanskelig sag og lykkes kun for poetiske n a tu re r.“ Desuden begyndte jeg på en a rt d a g b o g , som jeg holdt adskillige år indtil noget efter hjemkomsten fra min udenlandsrejse. Det er en blanding af henkastede tanker, sam taler med andre og livsbegivenheder. Havde et sådant hjæ lperede ikke stået til min tjæneste, vilde denne min ungdomshistorie savnet en af de vigtigste kilder. Det blotte minde er ikke altid en hjemmel, tryg nok. Med studierne, de historiske og digterske, hang mine og min broders s m å r ej s e r sammen, der kunde volde fader en del ængstelser. Sjælden slap vi af sted uden et sammenstød med jomfru P rehn ; hun vilde næmlig i grunden følges med, indså im idlertid, a t det dog ikke gik, og blev så temmelig ubehagelig, når tøjet skulde pakkes. Rejserne gjorde vi mest til fods, med ransel på ryggen, og undertiden blev det en lang dagsvandring; på én dag gik vi således fra Hellebæk til Odinshøj og derfra over Gurre til København. Yi forlod tit de banede veje og gik ad ukændte stier på må og få — det har jeg altid holdt af også i åndens verden — ; undervejs levede vi, som det kunde falde sig, somme tid er tarveligt til det yderste. Der var noget at over­ vinde, men så kom man igen i kast med virkelighedens verden og mærkede, man dog re t godt kunde tumle sig også i den. Og hjem vendte vi vejrslagne og sunde. F o r os begge var det en h æ r d e l s e af legemet; vi følte, hvor meget der i så henseende var overset ved vor opdragelse, og vilde indhente i det m indste noget. Derfor var jeg for min del en afsagt fjende af al mage­ lighed, en magelig stol, magelig sofa; i det hele havde jeg, heri forskellig fra min broder, ikke sønderlig sans for med smag og kunst at skaffe mig hyggelige om­ givelser. Og derfor havde vi taget undervisning i h u g -