HammerichEtLevnetsløb

250 jeg fik på Thomsens oldnordiske museum og i kæmpe­ gravene, så jeg begyndte at smage kildestudiets sødme. Meget kunde ved første øjekast synes værdiløst, et navn, et å rsta l; så jeg im idlertid nøjere på det, dvælede ved det og knyttede det sammen med hvad der vidstes fra andre kanter, gik lys op for mig. Det var lige som om det tilsyneladende døde åndede og levede, som levede jeg selv med i de henrundne dage og fik et billede, ingen senere skildring af dem, hvor åndrig den end monne være, kunde skaffe til veje. Der ligger dog noget egent, tryllende i studiet af oprindelige kilder! Jeg gav mig nu også i lag med historisk k r i t i k , først lidt planløst, siden med mere plan. Æmnerne blev prøvede og sigtede, så man kunde nå fræm til den fulde sandhed; jeg , hvis stæ rke side indbildningskraften er, trængte h å rd t til a t gøre det, det følte jeg. Alligevel m åtte jeg snart mærke, det var en virksomhed, som ikke nærmest lå for mig. Oplede en ny historisk mark, rødde grunden 'for k ra t og sten, bryde bygd, tage den første afg rød e: det har tilta lt mig, og dertil kan jeg i m it senere liv have haft noget held. Oprensningen der­ imod med hakke og spade og det finere jo rdarbejde blev mindre min sag. Men jeg havde fået syn for det an­ svarsfulde og tillige løftende i et historisk studium og var til mode om trent som fugleungerne, der blive flygge. Med iver vedblev jeg a t sæ tte mig ind i Ansgars levnet efter kilderne; det skulde tillige skaffe æmner både til mit drama og den disputats, jeg vilde indsende til un iversitetet, altså gøre dobbelt gavn.. Som jeg rykkede fræm, opdagede jeg im idlertid, a t æmnet næppe vilde due til d ispu tatsen ; både k ritik og fræmstilling havde allerede gjort nok ved den sag, og til et nyt syn på den kunde jeg ikke komme. Så valgte jeg et side­ parti, Remberts levnet, til disputats. I det hele var h e d e n o l d i Norden, hvor folke- ånden klarest viser sig, m it yndlingsstudium , Suhm,