HammerichEtLevnetsløb

249 velvillig modtagelse, også hos min brodér og den skarpeste kritiker, Bornemann. Martensen gik héit og fuldt ind på det, „en spekulativ verdensbetragtning,“ sagde han, „lærer os, at hvert talent gør sin nytte i verden; man skulde derfor ikke alt for ængsteligt sørge for den dag i morgen.“ Han gengældte også min fortrolighed og viste mig et digt af ham selv, han vist ikke ha r meddelt ret mange; det var et slags romangse, smukt holdt i en tungsindig tone. Til sidst bad jeg min broder bringe Sigurd Jorsalafar til Sibbern, i hvis hus han jævnligt kom, og Sibberns dom lød lige­ ledes opmuntrende. Jeg fik nu mere tillid til mine ævner, var også kændeligt stegen i mine venners øjne og sto lt med deraf; det blev jeg kun altfor let, så jeg drømte store drømme. At fader holdtes fremmed for hele denne side af mit liv, er en selvfølge; den kunde ikke være ham til nogen glæde, lige så lidt som ællin­ gernes svømmefærdighed er det for den høne, som har udruget dem. De h i s t o r i s k e studier drev jeg for alles øjne på bibliotekerne og hjemme, skønt alligevel i førstningen ikke uden en vis blanding af hang til at holde dem hemmeligt, fordi jeg ikke var fuldt sikker på mine ævner, af undselighed og dog stille stolthed. Somme tider kom det temmelig kejtet fræm. En dag overraskede Lorens Kilde mig, som jeg sad fordybet i Langebeks foliant, scriptores; „hvad er det da for en stor bog, De dér h a r? “ spurgte han. „Å, det er bare en historisk bog,“ sagde jeg og lukkede den hastigt i. „Å! barestens!“ gentog han med et smil, „man må sige, ungdommen er i vore dage både meget flittig og beskeden.“ Jeg havde købt mig disse langebekske folianter og fået dem re t inderligt kære. Yore arkiver og brev­ skaberne dér kændte jeg endnu ikke og altså heller ikke de alleroprindeligste af de o p r i n d e l i g e k i ld e r . Men hvad der lå for mig, gjorde et indtryk i slægt med det,