HammerichEtLevnetsløb

235 hinanden gensidigt. Men under sådan syslen med det små følte jeg re t længsel efter noget stort, efter at op­ leve noget virkelig stort, der kunde løfte hele sjælen! Godt eller ondt, lige meget, når det blot gav mig et blik i det dybeste af livet. Så længe kunde jeg tænke mig ind i det, til det stod for mig, som måtte det nød­ vendigvis komme ind ad døren eller møde mig på gaden en af de nærmeste dage. Og alligevel udeblev det. I den a rt forøvelser, et sidestykke til malerens, der ved enhver lejlighed bar papir og blyant på rede bånd, deltog en student fra Sønderjylland, broder til nuværende folketingsmand H ø g s b r o , et betydeligt menneske, men fuld af høje tanker om sig selv, smagløs og sanselig vild. Sibbern havde taget ham under sine vinger og lovede sig ikke lidt af ham. Han havde åbent øje for jydskheden i sprog og sæder, og i så henseende lærte jeg noget af ham, mens han på den anden side med en blanding af troskyldig glæde, og slet dulgt, godmodig misundelse, om jeg kan kalde det så, kunde se på mine lykkeligere forhold, der bragte mig ind i selskabslivet. Jeg véd ikke, hvad han vilde givet for at være i mit sted. Æ stetik studerede han med iver og vandt uni­ versitetsmedaljen, dog dermed var det også ude; den ære skruede ham op til en højde, som endte i vanvid. Efter at han var kommen så vidt, opsøgte jeg ham endnu et par gange og fandt ham vandrende rundt i sin stue, uordenlig, skiden, rugende over de underligste drømmerier; han var, mente han, idealets udkårne. En stor tanke kunde med ét funkle fræm, dog kun for øjeblikkeligt at blive borte i tågehavet. Jeg mærkede snart, her var in tet at gøre, og måtte omsider slippe ham; men en advarsel blev han mig om, hvad de store, skuffende drømme om os selv kan lede til. Det, jeg stræbte efter ved mine digte, var en inderlig sammensmeltning af det kristelige og nordiske; lykkedes den, vilde der være sket et godt skridt fræmad, så stod