HammerichEtLevnetsløb

234 sig vasket. Han opdager sin kammerat, der imens havde lænet sig op mod et hus og i den stilling var falden i søvn. Han tror, det må være en post, tager altså fat i kammeratens arm , som det kunde være postestangen, og giver sig til at pumpe. Af den bevægelse får den anden ondt og kaster op, han, der ledte efter posten, holder nu hænderne under og vasker både dem og an­ sigtet i samme væske i den tanke, at det er re n t vand. Derefter raver han hjem til sin kone. „Men føj for en ulykke,“ råbte hun, „hvor har du væ ret og hvordan er det du ser ud og lu g te r? “ „Stille, mor! Du skulde s’gu bare vidst, hvordan jeg så ud, inden jeg fik mig vasket.“ Jeg gikogså ind til bonden, jægeren, til skomageren og smedden i den ildrøde smedje og snakkede med enhver om det, han tog sig for; det tilrådede alt Novalis i „Henrik v. Ofterdingen“. Deres måde a t være på, deres ud tryk optegnede jeg, min sans for det folkelige var vakt. E ller jeg fordybede mig i naturen, fæstnede de indtryk, jeg fik af den, studerede, til dels efter natu rh isto rier og på museerne, fuglenes, insekternes, pattedyrenes liv i de større og mindre træk. Ude på en lille å tum ler andemor sig lystigt med de små gule ællinger, dér er en fornøjelig snadren og pippen. En enlig and sejler uden om k lyngen, men på én gang kommer hun i tanker om noget, vender om, sty rer lige på andemor, basker hende i hovedet og giver hende et p a r dukkerter; ællingerne fare skrigende til alle sider. Så rejser den barnløse hovedet nok så strunk, kredser et pa r gange rund t som i trium f og sejler videre med strømmen ned ad åen. Hvad stak der dog den and, blev hun skinsyg på moderen med de kønne børn? Man vil se, jeg brugte mine øjne og stræbte a t op­ fatte livet som det virkeligt er, jeg var bleven angst for de alt for luftige drømmerier. I én henseende er disse digterske forstudier nær ved at kunne kaldes historiske tillige, og i det hele støttede de to retninger i min natu r