HammerichEtLevnetsløb

233 det grønne. P å kunstudstillingen studeredes vore damers smag for kunsten og mærkværdige sværmeri for por- træ te t: „nej, Gud, hvor hun dog er sød! Og sikken en talje! Synes du ikke, at han dér ligner Kristjan meget?“ E t særegent studie var nutidens nomader, der måtte opledes i Ordrups-mose eller andre moser i omegnen; for øjeblikket er de talrigere end den gang. Det er fattige inderster, mest nok fra tørveegnene ved Birkerød hvor de tage vinterophold. Når tørvetiden kommer, læsses a lt indbo på en kærre med en ussel krik for, og familjen går på vandring til sin sommermose, som i Norge til sin sommerstøl. Her vænter jordhytten, under­ tiden blot en hule ind i bakken, arnestedet er gærne et hul for sig selv, og fuldt er der af pjalter, som hænges ud til tørring, og usseldom, gøende småhunde og små- glutter, mens krikken og kærren, fader og moder og de større børn er ude på tørveskær. Især langs det humle- rankede Dyrehavs-hegn træffer man hytte ved hytte, ligesom hele småbyer, der i frastand kan tage sig meget malersk ud, når røgen står lige op i luften mod skoven. Tit har det moret mig at vandre dér omkring og snakke med folkene. Klager har jeg hørt nok af, men også udbrud som: „De véd ikke, hvor vi er lykkelige!“ Hvo der kom i nærheden af mig, skulde se sig vel for. En dag spaserede jeg med en ung dame, himlen var så dejligt blå. „Hvem der dog havde en kjole af den ku lø r!“ udbrød hun; ytringen blev straks ført til bogs. Særlinge tog jeg, hvor jeg tra f dem, om det så end var blandt de læsende på kongens bibliotek. Mellem mine optegnelser fra disse studier findes en del, undertiden lidt saftige historier om matroser og fulde folk. En enkelt til prøve! E t par drukne mennesker komme sent hjem med opknappede veste og hinanden under armen, den ene falder i rendestenen og ligger og roder dér. Endelig slipper han op, og, tilsølet som han er, tænker han på, hvor godt det nu kunde være at få