HammerichEtLevnetsløb

231 Idelig og idelig — det ser jeg af min dagbog — kræver jeg alvorligt studium af æstetik, poetik, metrik, af mennesket, naturen. Og jeg studerede dem og digternes værker, som jeg af og til lige fræm anatomerede. Sbakespeare, Voss’ idyller, Homér, Gøthe, Heibergs k ri­ tiker, Gengangerbrevene og Fr. Paludan-Miillers digte blev mig nu af vigtighed. Også Baggesen stiftede jeg bekændtskab med, den nærmeste anledning hertil havde noget egent ved sig. Man husker måské den „Nanna“, Baggesen i „Danfana“ sværmede for, det var en datter af biskop Balle. Hun kom af og til i selskab hos os, en ældre, ugift dame, yndig endnu, især når hun satte sig til pianoet og sang de baggesenske sange. Sådanne studier var nu min forberedelse, jeg svøm­ mede som i et hav af digtning, og en kunstnerbøn, jeg skrev, vil vise, i hvilken ånd jeg gik til min gærning. - • Af din evige guddomsskønheds strålefylde verden du skabte, hellige Herre! Af din evige guddomsskønheds

himmelanelser mig du skabte, kærlige fader! Se, her ligger jeg! Som med livsens ånde fra den elskedes læber alskabningens skønhed mig gennemgløder; der banker mod mit et verdenshjærte. Ak, sammensmelt os tæ ttere, inderligere: