HammerichEtLevnetsløb

226 arbejdede nu til eget brug en lille ordbog over gamle ord og talemåder, der burde genoptages, den har jeg haft god nytte af. Under sådanne sysler gik tanken op for mig om alle den g o t i s k e stammes tungemål som en oprindelig enhed. „Den ebræiske Miiller“ førte mig lidt ind i det a n g e l s a k s i s k e , og på egen hånd kastede jeg mig over g a m m e l t y s k , Niebelungenlied. En hel ny verden åbnede sig, og det var ligesom sprogenes ånder skænkede mig et hemmeligt stævnemøde. Jeg anede den betyd­ ning, disse ordrødder, ordformer m åtte have, grundede over dem og bragtes herved nær hen til det sprog­ historiske studium, der lige var i vordende. Alt i min skoletid havde Flemmer peget i den retning. En tid havde jeg lyst til at høre Madvigs forelæsninger om så­ danne æmner; for mange ting gærede im idlertid i mig på andre hold, så det her blev ved anelsen. I ethvert menneskeliv her nede må mangfoldige spirer slumre og kan ikke komme videre; ligger der ikke i os alle, selv i den enfoldigste sjæl, en genius i svøb, som først fuldt kan udfolde sig i evigheden? E n g e l s k læ rte jeg på Maribos og N. T. Bruuns forelæsninger, alene fra historiens side var adgangen til den lite ra tu r mig en nødvendighed. Nu kunde jeg læse Byron, Shakespeare på grundsproget, adskillige af den sidst nævnte digters dram aer læste Laub og jeg sammen; jeg havde en vis tak t til at slippe gennem vanskelig­ hederne og gjorde mig til deraf. Således blev jeg hjemme i disse storslåede værker. I f r a n s k , hvis lite­ ra tu r den gang kun tiltra k mig lidet, hjalp jeg mig re t godt igennem med mine skolekundskaber; bland t andet læste jeg stykker af Moliére og Merimées fortællinger. F ø rst i mine ældre dage blev jeg nøjere kændt med de franske historikere. Lige over for min følelse for n a t u r e n stod en brist på så godt som al kundskab til den. Her lå åbenbart