HammerichEtLevnetsløb

225 sædelig vilje og omfattede det hele N o r d e n . I den henseende hørte jeg til „de første svaler“, jeg glæmte aldrig de svenske viser, min barnepige sang. Med kær­ lighed til Norden forenede stoltheden sig, jeg var stolt, fordi jeg var et Nordens barn, gren på en dådrig stamme. Jeg kan ikke gøre mig selv ret rede for de ydre tilskyndelser, der virkede med, vist nok Grundtvigs, Oehlenschlågers og fræm for alt Eddaernes; men de mødtes med noget oprindeligt i mig og smeltede sammen med det, hvorfor jeg slet ikke følte dem som udenfra kommende. F ra studenterverdenen kom de i alt fald ikke, jeg kændte og følte for Nordens enhed længe inden den satte sig i røre. Tilbagetrukkent som jeg levede, iagttog jeg dette røre kun i frastand og var ikke med ved studentermøderne. Tegner skattede jeg, skønt han var mig vel meget taler, vel blomstrende og ikke nordisk nok; Helge stod i mine øjne langt højere end Fritjof. Den mandige G e i j e r derimod og B e l lm a n n tog mig med storm, og jeg var sikkert blandt de første i København, der købte og spillede bellmannske viser. Også Stagnell, mystikeren, kændte jeg en smule til. Dansk og svensk var mig ét og det samme og begge lige kære, Gustav Adolf og Karl den tolfte regnede jeg for mine landsmænd som Kristjan den fjærde, Tordenskjold. Og nu o l d n o r d i s k , den gamle „danske tunge“, vort modersmåls moder! Jeg tog undervisning i det af de dygtigste Islændere, Sivertsen, en svirebroder, men ypperlig lærer, og den nuværende professor Gislason; jeg lærte Rasks grammatik, skrev islandsk stil, begyndte endog på a t tale islandsk. Snart kunde jeg tåleligt læse min saga, skjaldesproget tiltrak mig ikke, og på det spildte jeg derfor ingen tid. Med studiet af oldnordisk hang studiet sammen af de nyere nordiske målfører; alt fader havde en vis kærlighed til „dialekterne“, men han så dem udelukkende fra den morsomme side. Jeg ud- 15