HammerichEtLevnetsløb

2 24 ting. „Det er rigtig nok også et sælsomt træf, a t min fader skal have en sådan søn“ : disse ord nedskrev jeg i min dagbog; des værre blev jeg kun alt for tit endog hård og bidende. Og ban var en føjelig mand, ban så, a t jeg kun plejede omgang med de dygtigste studerende, ald rig gik og drev. Også at jeg uden betaling under­ viste nu den ene, nu den anden, børn eller voksne, syntes ban meget godt om. Derfor tav han vel ikke stille, men fik dog en anelse om noget, ban ikke kunde råde med; stæ rk t trængte han ikke på. Tilsyneladende var jeg meget beldigt stille t, uaf­ hængig, fri for al tyngende gærning, moden nok til a t prøve mig på livsspørgsmålene; og en stor udenlands­ rejse stod i baggrunden og lokkede. Man véd, a t et menneske vokser også mens ban sover, og der var vokset ikke lidet i mig, uden at jeg vidste det. Men er en af­ gjort grunddrift en lykke, var min lykke kun halv: jeg havde to, tre grunddrifter, til historie, digtekunst, teo­ logi. De to af disse drifter kæmpede nu inde i mig. jeg vilde blive til noget i verden og vidste ikke hvad; kampen blev bæftig, og det blev en storm- og trængsels­ tid. T it kunde jeg føle min fuldstændige afmagt, så det var, som havde jeg forløftet mig på opgaven og m åtte segne under den; min stolthed bar selv sin stra f i sig og blev bøjet. At mine venner, med undtagelse af Zeutben og min broder, ikke syntes at kænde en sådan kamp, undrede mig. De plejede ellers ikke at gå så stille med det, der rø rte sig i dem, som jeg. Jeg tog nu fat på studiet og hørte en mængde forelæsninger med en alvor, som aldrig før, de skulde jo løse mit livs gåder; når jeg kom hjem, nedskrev jeg det hørte. En tid tænk te jeg på a t leve ensomt på landet som huslærer, i så fald m åtte jeg im idlertid und­ være universitetet, og hvor kunde jeg det? Fædrenelandskærligheden, stæ rk i mig fra barns ben af, havde for længe siden udviklet sig fra naturdrift til