HammerichEtLevnetsløb

223 æstetiserende driveri, og efter et års tid mældte jeg mig ud igen. På offenlige steder, hos konditore, på billard­ huse, faldt det hverken mig eller min broder nogen sinde ind a t vise os. Mine kundskaber vilde jeg gærne holde gående, jeg vidste, hvad de var værd. En del kandidater, deriblandt Zeuthen og Laub, enedes om at studere de græske fædre; længer end gennem Justins apologier nåede vi imidlertid ikke. Men i Homér læste jeg en del, og Herodot gennemgik jeg på græsk med min broder og fætter Emil Boesen. Havde jeg i skolen holdt af den gamle saga­ mand, vandt jeg ham her endnu langt kærere og skaffede mig desuden gode kundskaber til et vigtigt stykke af historien ; vi søgte oplysninger overalt, hvor vi kunde finde dem. Færdigheden i at tale latin vedligeholdtes, idet jeg, min broder, Martensen og Bornemann trådte ind i Madvigs disputérselskab; til Lyceum har jeg der­ imod ikke søgt adgang. Det første og sidste blev mig løsningeu af den liv s ­ o p g a v e , der ideligt havde pint mig, nu kunde jeg ende­ lig helt hengive mig. „Vor livsopgave,“ skrev jeg i dag­ bogen, „svæver for os som en elsket brud, hun vinker og kalder og hører ikke op dermed, før vi synke hen i hendes søde favntag.“ Teologien blev skudt til side, det var forholdene ved universitetet skyld i, som jeg har skildret dem. Alt gjaldt udviklingen af mine grund- drifter til digtekunst og historie, og i så henseende til- trode jeg mig selv ikke lidet. Studieplanen udkastede jeg alene og rådførte mig kun i enkeltheder med en og anden. Fader lod mig i førstningen gå min gang, siden blev han noget ængstelig over, hvad dette måske kunde lede til, og holdt så jævnligt sm åtaler om gavnligheden i en fast livsstilling. Dem ænsede jeg dog kun lidet og afviste ham kort, jeg vidste, han forstod sig ikke på en oprindelig naturs krav; nej, havde moder levet, vilde det været en anden