HammerichEtLevnetsløb

222 et vindue i Nyboder, med træ et og de vrimlende olden- borrer. Og jeg var med og sang første bas ved stu ­ denternes fakkeltog, mens fader som formand for de 32 ved samme lejlighed mødte ved bove og holdt taler i fuld stads, med chapeaubas, knæbukser, sorte silke­ strømper og sko med store spænder. Ud på høsten 1830 var der selskab en søndag aften hos fader, hvor bland t andre Lorens Kilde var indbudt; han kom lige fra Belgien med friske rejseindtryk og fortalte om frihedsrørelserne og det konstitutionelle liv dér. „Det vil gå Evropa ru n d t“, sagde han, „pas kun på; også vi kan vænte det med det første!“ F lere rystede på hovedet, „ja,“ vedblev han, „jeg tø r da måske være sikker på en plads i Deres venlige hukommelse, når det mælder sig!“ Jeg lyttede til, ikke ubered t; den følelse for manddom og folkeære, der så a t sige var mig medfødt, var min beredelse. F ra det øjeblik blev jeg f r i h e d s m a n d med liv og sjæl. Friheden alene, tænkte jeg, kan løfte en folkeånd til dåd, og i den dagbog, jeg holdt, fik nu også politiken sin plads. Den gang og endnu længe efter stod G rund t­ vig på et hélt andet stade, han vilde frihed, men ene­ vælden ved siden deraf; det var unatu rlig t for en ånd som hans og blev også forladt 1848. I et eget lille skrift 1831 kaldte han julirevolutionen for „de parisiske gadedrenges optøjer i hundedagene“, og alle hans venner fulgte barn, kun ikke jeg, i så fald måtte jeg have op­ givet mig selv. Den første tid efter min eksamen søgte jeg i leje­ biblioteker og romaner oprejsning efter den lange faste. Jeg mældte mig ind i studenterforeningen, hvor ellers ingen af min nærmere omgangskreds søgte hen undtagen Zeuthen. Lørdagaften ved glassenes klang vilde dog ikke re t smage mig, skønt der også holdtes foredrag og jeg kunde træffe en eller anden, det nok var værdt at underholde sig med. For mig var og blev det et slags