HammerichEtLevnetsløb

De ferste kandidatår, forlovelse. (1830—1834.)

I ap ril måned 1830 jublede jeg over min frihed; i ju li samme år kæmpede de for friheden i Paris, og Evropa blev rystet op af sin dumpe rolighed. Jeg mindes godt, hvorledes den politiske frihedstanke først dukkede fræm for mig.- Naturligvis var jeg opfødt i de gængse forestillinger om enevældens herlighed, skønt tvivl på den af og til kunde indfinde sig. F ra vore vinduer så jeg Frederik den sjæ tte med kronprinsessen under armen jævnligt spasere over slotspladsen, han med sin gamle kasket og gamle frakke på. Til mine barndomsminder hørte kongens fødselsdag med springende guldæbler på Gammeltorv og soldater i hvide bukser; „herskabernes“ komediekørsel med løbere, hvis hat var en hel urtepotte, og med fakler gennem de illuminerede gader; tappenstregen klokken ni, politibetjænte med stokke, voldskytten, hunderakkeren, vægtere med uniform, kabuds, morgenstjærner og piber, der på stigen slæbte en fuld kærling til „kammeret“ : og så alt det øvrige fra den gammeldags verden. Hengivenheden mod kongehuset var endnu usvækket, det viste sig, da kongens døtre blev giftede bort til to danske prinser. København svømmede i lys og glimrede af transparenter, store og små, lige til det bekændte i