HammerichEtLevnetsløb

220 min lyst og glæde, min Pasop! Ak Gnd, jeg ser ham yist aldrig m ere!“ I m it 21de å r, om foråret 1830 gik jeg op til t e o l o g i s k e k s a m e n . Det strenge studium, den krævede, havde været mig til gavn, mine kundskaber var upå­ klagelige, og latin talede jeg vist nok ikke godt, men flydende. Alt tr a f ind efter ønske, og det laud, jeg læste til, fik jeg. Hvo var nu gladere end jeg? I dette øjeblik takkede jeg fader for hvad jeg ellers tit havde dadiet ham for, at jeg næmlig kom for tid lig t til alt. Og grund havde jeg dertil, ti nu først kunde jeg studere re t for alvor og tage fat på min livsopgave.