HammerichEtLevnetsløb

218 på sin skæmtende vis, „det er da ham, der holder orden i Evropa“ ; „Nils Povlsen“, således oversatte han kejser Nikolaj Pavlovicz’ navn. Som sprogkyndig kunde Miiller nu give mig mangen oplysning, „i øvrigt,“ sagde han, „må De helst lægge så­ danne sager til side, til De h a r læ rt ordenlig både islandsk og angelsaksisk.“ Han havde ret, og alligevel slap jeg ikke de utidige grublerier. Lige så meget tiltrak læsningen mig af Pontoppidans danske atlas, Junge om den sællandske landalmue, topo­ grafier over am terne; spørgsmål om vort f o lk s v æ s e n og levemåde, søfarten, fiskerierne blev brændende. Og nu endelig Thieles og Grimms folkesagn, Müllers saga­ bibliotek, Eddaerne, vore kæmpeviser, Niebelungen Lied, „Des Knaben W underhorn“ ! Jeg var til mode i denne m idalderlige verden som den, der vandrer i en dejlig natu r, solen synker, og fra det fjærne høres skovhornets bløde toner. Hvor de lokkede og tryllede! Så kom Hoffmann til, og trylleriet var fuldendt. Jeg overvældedes som af noget uundgåeligt, kunde ikke andet end give efter for stemningen. „Du har jo tiden for dig,“ sagde jeg til mig selv, „opsæt blot eksamen et halft år, så går d et!“ Det gik også, jeg- opsatte virkeligt min eksamen og holdt heller ikke længer mit løfte om in tet a t skrive. Jeg skrev da en lille, aldrig tryk t fortælling i sagastil, „det oldenborgske ho rn “ ; den sprudlede så at sige fræm af sig selv. Idet m it øje åbnedes for det ejendommelige ved mennesker, tider, lande, egne, fræmfor alt i Norden, overså jeg ikke heller min kære fødestad: det skønne ved voldlandskaberne, ved tømmerpladsen, Kundetårn med den pragtfulde udsigt oppe, ved Rosenborg, børsen, Marmorkirken, der, når man blot kunde glæmme dens historie og se på de græsgroete ruiner og haverne, vækker minder om Kom. Jeg stod af og til meget tid ­ ligt op og gik gennem gaderne, hvor alt var stille og