HammerichEtLevnetsløb

217 om dansken i Slesvig, N. M. Petersens nordiske sprog­ historie, de gamle love, Henrik Harpestreng, rimkrøniken, Rasks islandske og Grimms tyske grammatik. Min ellers endnu a lt for fantastiske natur fandt tilfreds­ stillelse selv i det tørreste sprogstudium. Jeg måtte skaffe mig et slags forestilling om, hvorledes vort s p r o g havde ændret sig i tidernes løb, når hovedordets be­ stemte artikel, gærningsordets lideform, forstavelsen „he“ o. s. v. var komne ind i det; grublerier her over holdt mig mangen nat vågen. Og jeg kændte dog ikke en gang ordenligt til begyndelsesgrundene i nordisk sprog­ lære, drev også det hele lidt hemmelighedsfuldt. Professor R a s k var vendt hjem fra Indien, til den udmærkede mand vovede jeg mig imidlertid ikke for nogen pris. Man véd, han bragte en sygdom med fra rejsen, der alt for tidligt endte hans dage, den ytrede sig nu også i en stor mistænksomhed, og blandt andre blev jeg genstand for denne. Når jeg, som jeg havde lov til, færdedes inde i universitetsbiblioteket, så jeg ham dukke fræm bag en reol, nu hist. nu her, og spejde efter hvad jeg gjorde; han kunde formeligt stille sig på lur. Det blev derfor en anden sprogkyndig, jeg tyede til, kandidat L. M ü lle r , den så kaldte ebræiske Müller: a tte r et af disse elskelige, oprindelige mennesker som Laurent, kun virkelig lærd tillige og med store ævner til folkelig fræinstilling af historien. Kristendommen og fædrenelandet med dets sagn og minder, oldnordisk og oldengelsk var det, han levede for. Han kaldtes bort i sin kraftigste manddom. Oppe gik han længe og lod til at være munter, kom med disse morsomme citater fra Holberg, som han halvvejs kunde uden ad, ja så endog blomstrende ud; men han bar på døden. En uges tid inden han døde, nu for tyve år siden, sad han i min stue, tilsyneladende frisk. Vi talte om Rusland og de politiske forhold: „ja den bitte Nils Povlsen,“ sagde han