HammerichEtLevnetsløb

215 E t andet forhold plagede fader ligeledes mer end det burde: dagligt overhæng af nødlidende, både værdige og uværdige, og blandt andre flere af hans søskende. G o d g ø r e n d e var ban efter en stor målestok, des oftere tyede man naturligvis til ham. Jeg har gæmt enkelte af de mærkeligste breve, han fik, og skal meddele et af dem. En ham helt ubekændt underordnet æmbedsmand havde hø rt om min broder, der en dag, såret ved eksersitsen, måtte bringes ud på hospitalet; her var et øjeblik, tænkte manden, man ikke burde lade gå unyttet hen, og sendte da fader følgende skriveis: „Velbyrdige berr agent, agtværdige borger, menneskekærlige mand! Undertegnede, kærlig fader for en talrig, højst ulykkelig familje, er i den yderste nød; jeg trænger til 800 Rdlr. i morgen, eller, eller, eller . . . . Vil nu den menneskekærlige berr agent, som bar aftørret så manges tårer, også her komme en ulykkelig til hjælp, tager jeg mig den frihed a t foreslå dette sket ved udstedelse af en vekselobligation lydende på ovenstående summa. Deres brave søns uheld på fælleden bar kostet mig mange tårer, hvilket mit forhold som 9 børns kærlige fader billiger. Måtte dog rygtet, som snart lader ham helbredes, være sandt! Ærbødigst forhåbenst, betrængtest N. N.“ E fter faders død fandt vi en stor bunke sådanne breve, sammenbundne med den udskrift: „heraf kan mine sønner se, hvad et familjebombardement vil sige.“ Ikke sjælden sagde ban : „jeg kommer vel til sidst til at pakke sammen og pikke af sted, hvis jeg vil have fred !“