HammerichEtLevnetsløb

2 14 penge fik hun tilstrækkeligt. Det hjalp alligevel ikke alt sammen. F ader brugte om aftenen to lys, men gik han bort, straks blev lysene slukkede, og hun sad og strikkede eller lappede i halvmørke med pråsen for sig og var r e t i sit æs. Yi ha r levet mangen b itter stund med hende. F ader burde have skilt sig ved hende, og kun af vane, af svaghed og ulyst til noget nyt, gjorde han det ikke. Vi unge var vel og på en måde vante til hendes væsen, dog vi voksede nu til, så det ikke længer gik så glat med os. Jo mere hun vilde kue os, des stæ rkere tråd te vi op. Striden begyndte gærne over en ubetydelighed, men det ene ord tog det andet, til hun rystede og blev højrød i ansigtet, det var, som skulde hun dåne. „Ak hvilken knusende kulde mod mig forladte, hvilke lidelser for hjæ rtet! Selv ikke dyden kan gøre lykkelig!“ En dag satte jeg hende ved en sådan lejlighed ud af døren, det havde hun fuldt fortjænt. En aften sildig greb min broder, efter et hæftigt optrin, sin h a t og blev flere tim er borte til stor ængstelse for fader; Martin tog den gang stæ rkest fat på hende. F ader blev ulykkelig over disse langt fra ikke sjældne historier og var alt for tilbøjelig til a t und­ skylde hende. Hun viste sig nemlig for øjeblikket en del omgængeligere mod ham end tidligere, fordi hun trængte til en stø tte; på én gang kunde hun dog ikke gøre front mod os alle tre. Og det hjalp, de ældre er jo desuden natu rlig t forbundne mod de unge; fader stillede sig altså halvvejs på hendes side. „I går også alt for v id t,“ sagde han blandt andet. „Men der er ingen religion i vort hus, deraf kommer alle de spek­ tak le r.“ „Nej, fader,“ sagde min broder, „vi går ikke for vidt! Vil man blot agte os og sæ tte os på den rette plads, så kræver vi ikke mere, og a lt er i orden.“ „Og det er d e t,“ føjede jeg til, „jomfruen aldrig vil.“