HammerichEtLevnetsløb

213 Kun var hensynet til hende selv, til egen ære alle vegne det overvejende, og det indsvøbtes gærne i de rørende talemåder, som hun havde overflod af, fra Tiedges Urania, Schiller og andre tyske digtere. „Hvor man dog trænger til kærlighed i min isolerede stilling! Ak lad os bede til Gud, at vi og alle vore kære aldrig blive så ulykke­ lige, a t vi nogen sinde skulde fortvivle på venskabs og kærligheds magt!“ Følsomheden forfulgte en overalt. Fik vi en for­ æring af hende, ledsagedes den af og til af et lille ord, et slags devise: „Ehret die F rauen, sie flechten und weben himlische Rosen in’s irdische Leben;“ „det kvinde­ lige køns virkekreds er skjult for verden, men ikke uvigtig;“ „wo Treue wohnt im Herzen, da ist Seelen- friede.“ En gang forærede hun mig et par småskåler af krystal og skrev dertil. „Måtte de være et billed på vort venskabs natur! De er klare uden plet og kan kun sønderbrydes ved meget hårde slag, men så blive de rigtig nok knuste for alle tider, som din moderlige venindes hjærte, når hun ved hårde stød tilbagestødes, er knust for denne verden!“ Og med alt det var hun dog aldrig gladere, end når hun kunde slå sig til ridder på nogen. Det fik nu være hvad det var og morede os. Hvor ha r vi ikke haft vore levende løjer, når vi en gang imellem fik fat i hendes „Blumenleese“, en mærkværdig samling, hun havde gjort, af de mest glimrende tyske floskler! Og i samme stil var hendes stambog. Men den vamle følsomhed havde galde på bunden, og dertil kom nu lyst til rænker, et herskesygt væsen: det var det værste. Så den medfødte karrighed! Hun var meget langt fra at ville gøre sig nogen utilladelig fordel ved hus­ holdningen, men spares skulde der på alle ender og kanter. Suppen var tit tynd, kødet dårligt; fader holdt af en re t god mad og krævede den, vi andre ligeså, og