HammerichEtLevnetsløb

210 kærligbed til os havde i al sin uiniddelbarhed grebet det rette. N år Thomsen med megen livlighed skildrede et af de nyeste oldsagsfund, så man ligesom så det for sine øjne, når Freund fortalte om sin kunst, livet i Rom, Thorvaldsen, da lyttede jeg til med glæde og blev til gengæld selv meget meddelsom. Fader var i det hele rundhåndet til alt, der efter hans mening kunde fræmme vor åndelige udvikling. Men om hvad der fræmmede den, var han og vi vist nok såre uenige. I hans om talte regler for vor op­ dragelse, hvis han skulde falde fra, heder det: „Lige som det er min faderlige vilje, a t mine børn ej engagere sig i krigsstanden, således følger det af sig selv, at de ej falde på den urimelighed, a t ville søge lykke som skuespillere, der vel kaldes kunstbrødre, men er det dårligste broderskab, jeg kænder.“ Det var ikke blot skuespillere, han havde så meget imod, al æstetik, kunsten i det hele var ham en fræmmed ting. Hans syn på livet var trangt, fra anno 1790, altid spurgtes om ny tten: „hvad gavn gør nu kunsten med hensyn til det ene fornødne; kan nogen sige mig det, skal han have ta k .“ Studeres skulde der for levebrødets skyld, noget højere timeligt mål kændte han ikke. Tog vi til genmæle, satte han gærne det han kaldte et „syrligt ansigt“ op. Og vi talte ham tit imod, det gjorde vi ikke u ret i. Men vi angreb ham desuden skarpt, ja hånende i andres nærværelse, spottede ad det „Kristjansfeltervæsen“ , skønt jeg til sine tider kunde blive rød på hans vegne og helst vilde kaste slør over hans svagheder. Angrebene lod han sig roligt byde og fattede næppe brodden i dem, så hildet var han i sin mening, så lidet pirrelig, næsten for ydmyg af natur. Han blev ved sit: „ja, hare du nu ikke går hen og bliver mig en æstetiker og generaldagdriver! Sådan en Hans W u rst og nar, han fortjænte sandelig et godt k ly ster!“