HammerichEtLevnetsløb

211 „Hvad folk vilde sige“ var alt for ofte hans måle­ stok for det rette, enhver „u ltra “ var ham imod, altså kirkekampen med og Grundtvigs og Lindbergs stilling til den. Det gik især ud over mig: „det skal nu altid med dig være så hård t og gennemsættende og nordisk å la Grundtvig!“ Så gjorde han lidt nar ad „broder Ley og broder L au ren t“, „Ley han ser jo ud som en eddikebrygger!“ Min broder slap her lettere, han kom efterhånden i andre forhold og tab te en del af sin ung­ dommelige iver. Men ham især gjaldt så igen formaningen til ikke „at være for frisk på det og prøve, hvor vidt man kan gå, til a t være mådelig i nydelser,“ skønt hverken han eller jeg havde noget hang til at skeje ud. Fader kunde blot ikke glæmme den aften, han sad oppe efter ham, mens Martin gjorde en skovtur med sine kammerater, og hvor usædvanlig høfligt han så kom ind ad porten, uden h a t på. De havde næmlig i mørke slået ham den af hovedet undervejs. Som sagt, det glæmte fader ikke og skrev et par, som han mente, satiriske vaudeviller om skoledrenge og studenter; det trode han, skulde hjælpe, og han læste dem med fornøjelse op for os, sang derved melodierne til. Vor spodske latte r bed slet ikke på ham : „ja, I ler, men sandt er det ligefuldt! E fter en snes år lad os så tales sammen, så er I klogere og vil give mig re t i meget!“ Fader var altid bange for „store ord og fedt flæsk,“ talte derfor gærne småt om os, ja fræmdrog med flid vore mindre gode sider, og det i andres påhør. Det var lige det modsatte af hvad tan te Boesen gjorde mod sine børn, naturligvis var vi ju st ikke glade herved, og det gav en spænding. Det hele var dog småting og gik aldrig til yderligheder, da en virkelig kærlighed bandt os sammen. Vi følte i bædre øjeblikke, hvad vi var ham skyldige, og han var i grunden glad ved os, overså meget og overøste os med foræringer. „ Ja ,“ sagde han til en 14*