HammerichEtLevnetsløb

208 blev bo rte for mig. Tankerne om en s e l v o p d r a g e l s e , som ikke var mig fremmede, gik gærne i en anden retning. Mellem os to brødre og f a d e r stod heller ikke alt just, som det burde. Han sad for det meste hjemme og var ikke medlem af nogen anden klub end skyde­ selskabet, om aftenen læste han i sin avis højt for jom ­ fruen; til adspredelse tjænte hans aftenselskaber. Man fik et par retter, en god vin, men skål og skåltaler var endnu ikke i brug. Fam iijens ungdom klagede ellers over, a t hu set også i det ydre havde ta b t ved moders død; dugen var ikke så pæn mere, og snapseglassene bievne så små. Ved disse selskaber tog han nu stad igt hensyn til hvad der kunde være os til gavn. Derfor indbød han åndrige mænd, som Thomsen ved museerne, billedhugger F reund ; også gamle H o r n s y l d kom tit hos os, en ualm indeligt livfuld, meget talende jydsk præste­ mand, fyr og flamme. Første gang, jeg så ham, var i et selskab, hvor han tråd te op og med bevæget stemme fræmsagde „morgenvandring“, et af Oehlenschlågers dejligste digte. Han havde sine svagheder. „Har De så købt min nye bog?“ spurgte han en tid meget ivrigt, selv midt i sam talen om andre ting; bogen var „Opbyggelige B etrag t­ ninger over B iblen“. Piben m åtte vi stoppe ham med vor tobak, inden han gik, og han tændte den og røgte ned ad trapperne, men når han stod i porten, gik den med ét ud; så puttedes det fyldte pibehoved i lommen. Onkel Boesen, hos hvem han ligeledes kom, kunde en gang imellem friste ham , idet han bød ham den ene pris oven på den anden, blot for a t se, hvorledes den senest modtagne blev gæmt mellem fingrene og til sidst hemmeligt p u tte t ind i Hornsylds dåse. Hornsyld snakkede med sig selv og trode, ingen hørte det. En aften gik han ned ad trapperne hos Sibbern og var v re d : „her kommer jeg s’gu ikke mere!“ mumlede han. Vi