HammerichEtLevnetsløb

207 legeme; blot et eksempel! I nærheden af Søllerød lå en granskov, hvor et menneske nylig var myrdet, derigennem lagde jeg vejen i mørke. Uglerne skreg, det bares mig fore, som lurede én inde mellem træerne, som sjokkede nogen bag mig, hver gang et vindpust raslede i løvet; men jeg gik langsomt, som jeg havde foresat mig, hen ad skovstien. Lige så lidt som jeg vilde være fejg, vilde jeg være følevorn, det svarede ikke til den åndelige blufærdighed i min natur. Og jomfru Prehns skabagtighed, mit tid­ ligere ingemannske sværmeri, også Schillers tyske, i mine øjne højttravende patos havde nu gjort mig fuld­ stændigt modbydelig derfor. Mødte jeg i livet træk af stille storhed, trofasthed, opofrelse, hjærtensgodhed, kunde det røre mig dybt, så jeg blev varm om hjærtet; men jeg tvang tåren, som vilde bryde fræm og slog det hele hen i en spøg. Heller måtte folk kalde mig for tør og kold, og det kunde selv mine venner gøre, end for en følsom nar. Der var i det hele og er endnu ikke så lidt egent ved min natur. H o v m o d e t fristes hos mig af det ånd­ rige og af det mandige, hvorimod jeg ikke kænder sønderligt mere til videns hovmod end til havesygen. Derfor fristedes jeg i grunden slet ikke af hin tids rationalisme. Jeg havde alligevel for stærkt syn for „hin enkelte“, samvittighedslivet og troen, så det ikke kunde komme til nogen strid i mig mellem den og viden, end ikke da videns hovmod med Hegel senere trådte mig i møde i sin åndrigeste skikkelse som læren om det alt-ene. Det er ikke min fortjæneste, det lå så i min natur. Men at samvittighedssiden ikke kom endnu stærkere fræm, det kunde jeg føle som min brøde, der nagede mig, skønt alt for sjælden. Mine sysler drog mig den gang andensteds hen i de forskelligste retninger, og sløvere var jeg bleven for den kirkelige kamp; det kunde af og til endog være, som min barndoms Gud