HammerichEtLevnetsløb

206 Sagde en noget, jeg ikke syntes om, kunde jeg få lyst til at slå ham lige i synet; gik en mig for langsomt og jeg var bag ved, havde jeg lyst at træde ham i hælene. Denne arrigskab, denne hån mod andre havde sin lønlige grand i brændende, men utilfredsstillet higen efter a t stå højt i deres øjne. Jeg angrede dog snart både dette og m it hastige sind og søgte at gøre alt godt igen; derved gav jeg den, jeg havde fornærmet, våben i hænder mod mig, og én i det mindste forstod godt a t bruge dem: jom fru Prehn. Ideligt fristedes jeg også af andre syndige tanker og stod ikke imod; den allestedsnærværende og hans guddommelige nemesis havde ikke det re tte liv for mig, og hvor ondt havde jeg ikke ved at samle mig og søge op til ham! Der kom selv øjeblikke, da jeg skyede ham og i mit forvendte sind priste en hednings lykke, der fulgte sine lyster og ikke hindredes deri ved nogen kundskab om den sande Gud. Lokkende og dæmonsk stod de tanke r dér. Så g a l t kunde det være med mig, spiren til alle synder ligger i os, det har jeg erfaret selv. Med ét kunde da min syndsbevidsthed blusse stæ rkt op, så jeg forfærd edes, mens m indet om gamle, længe glæmte synder vågnede og anklagede mig. Vi h a r altid så svært ved a t tilegne os det himmelsk dybe i synds­ forladelsen. Men hvor længe varede vel disse åndens m indelser? De kom og gik, fordi der ikke var alvor nok til a t holde dem fast under livets kampe. Når det ra n d t mig i hu, kunde jeg med føje spørge, hvad gavn jeg da havde høstet af dem. Én svaghed véd jeg, jeg stred hå rd t imod. Når noget uvæntet kommer på m ig, uvæntet skræk eller uvæntet glæde, strømmer blodet voldsomt fra hovedet og jeg bliver bleg. Det kaldte jeg for tegn på fejghed, mig selv for fejg, og man véd, hvor højt jeg satte mand­ dommen. Så begyndte disse indøvelser im o d , jeg også senere har drevet side om side med hærdelsen af m it